Copyright-reglerne er under pres. Når et musiknummer er 50 år gammelt, mister man for eksempel sin copyright i Europa. Så kan alle musikbranchens købmænd udgive plader med dit nummer. Dette er himmelråbende ubegribeligt for amerikanerne, og en ændring er også på vej. Heldigvis.Ikke så meget pga Beatles, Cliff Richard og de andre, men for de stakkels kunstnere, der rent faktisk godt kunne bruge en skilling til pensionen for det ene hit, de lavede i teenageårene. Men copyrighten udfordres hele tiden. Både på den fede og den ufede måde. Den fede er naturligvis, når kunstnere sampler dele af et musikstykke og gør det sit eget. Den ufede er, når de ikke gør det til deres eget. Balancen imellem er bare hårfin og hvem kan egentlig afgøre det.Og det skader jo heller ikke at spørge om lov til at sample. Eller, det vil sige, det gør det jo. For ofte får kunstnere svaret nej .. Især fra Beatles, Stones og alle de andre store, der ikke kan se det sjove i at andre udnytter deres numre. Lil Wayne har tilsyneladende ikke spurgt om lov, og nu har han fået Rolling Stones på nakken. Og det skal man ikke. Bare spørg The Verve, der samplede ’The Last time’ på deres ’Bittersweet Symphony’. Firmaet, der hev en formue hjem til Stones for det første tyveri, har nu også hevet den amerikanske rapper i retten, fordi han i deres opfattelse bruger Stones’ musik og ord i ’Playing With Fire’. Vurder selv herunder.Lil Wayne’s version:Og den oprindelige Stones-version af ‘Play With Fire’: I en lidt anden sag har Taco Bell, der laver noget skrækkeligt billigt mexicansk mad til under en dollar, fået 50 Cent på nakken, fordi de har brugt rapperens navn i en reklamekampagne ved – sådan lidt kækt - at foreslå, han skulle skifte navn til 79 Cent eller 89 Cent.Det er også den ufede måde. Det er sådan noget, man joker med, laver satire over. Men når det er i business-øjemed, så koster det ved kasse 1, når man ikke har fået (=købt sig) lov. Sådan er det bare. Ellers må firma

THIS SONG IS OFF THE CHANG TATOOS DOG SO COOOL !!!!!!